Back to All Events

LYTTEMØDE MED AFVISTE BØRNEFAMILIER FRA SJÆLSMARK OG AVNSTRUP

Folkebevægelsen for asylbørns fremtid – som står bag et borgerforslag om bedre forhold for afviste asylbørn – inviterer politikere, journalister og offentligheden til lyttemøde. Kom og hør børn og forældre fra Sjælsmark og Avnstrup fortælle om tilværelsen i de danske hjem- og udrejsecentre!

Mandag d. 29. april kl. 15–17
Trampolinhuset, Thoravej 7, 2400 København NV

Trods gentagne rapporter om, hvordan tilværelsen i hjem- og udrejsecentrene påvirker børns mentale og fysiske trivsel negativt, lever ca. 200 børn i Avnstrup og Sjælsmark på ubestemt tid under, hvad Ombudsmanden har betegnet som “svære forhold”.

Centrene er forfaldne og nedslidte. Deres forældre må ikke selv lave mad til dem og får ingen kontante ydelser. Hovedparten af børnene kan ikke få plads i folkeskolen, men går i Røde Kors’ asylskole. Og alle lever de i konstant frygt for at blive tvangshjemsendt til de forhold, deres forældre flygtede fra.

Hvordan lever børnene med angsten for at blive tvangsudsendt? Hvordan føles det at skulle bo i Sjælsmark eller Avnstrup på ubestemt tid? Hvordan tackler de oplevelsen af at være uønskede? Hvilken uddannelse modtager børnene? Hvad er deres ønsker for fremtiden? Og hvorfor vil forældrene hellere lade deres børn vokse op i kummerlige centre, hvor de langsomt traumatiseres, fremfor at rejse hjem?

PROGRAM

📍15–15:10:
Velkommen v/ Tone Olaf Nielsen (Programdirektør i Trampolinhuset, forperson i Folkebevægelsen for asylbørns fremtid)

📍15:10–15:30:
I tager jeres børn som gidsler – hvorfor rejser I ikke bare hjem?
To forældre, som blev forsøgt tvangsudvist fra Sjælsmark d. 6. marts, interviewes af Michala Clante Bendixen (Forperson Refugees Welcome), hvorefter publikum kan stille spørgsmål

📍15:30–15:45:
Hvordan opleves en tvangsudvisning set med børneøjne?
Drengen Mahyar fra Sjælsmark, som selv har prøvet at blive tvangsudvist, og børnene Sarina og Taufiki fra Sjælsmark, som har set mange af deres venner blivet hentet af politiet mhp. tvangsudsendelse, interviewes af Tone Olaf Nielsen (Programdirektør i Trampolinhuset, forperson i Folkebevægelsen for asylbørns fremtid), hvorefter publikum kan stille spørgsmål

📍15:45–16:
Kaffepause

📍16–16:15:
Hvordan opleves overflytningen fra asylcenter til udrejsecenter?
En teenager, som netop er blevet overflyttet til Sjælsmark, interviewes af Camilla Ghebremichael (Bestyrelsesmedlem af Folkebevægelsen for asylbørns fremtid), hvorefter publikum kan stille spørgsmål

📍16:15–16:35:
Overholdes børn ret til liv og udvikling i hjem- og udrejsecentrene?
Teenager Fayeza og hendes far Abdullah fra Sjælsmark, som er begge er bekymrede for kvaliteten af undervisningen i Røde Kors’ asylskole og de få fritidstilbud til teenagere i Sjælsmark, interviewes af Tone Olaf Nielsen (Programdirektør i Trampolinhuset, forperson i Folkebevægelsen for asylbørns fremtid), hvorefter publikum kan stille spørgsmål

📍16:35–16:50:
Hvorfor er midlertidig opholdstilladelse den bedste løsning for de afviste børn?
Teenager Malak og hendes mor Nabila, der netop har fået opholdstilladelse efter 12 år i skiftende asylcentre og Hjemrejsecenter Avnstrup, interviewes af Michala Clante Bendixen (Forperson Refugees Welcome), hvorefter publikum kan stille spørgsmål

📍16:50–17:
Afrunding
Oplæsning af skriftligt vidnesbyrd fra en afghansk mor, om hvordan hendes to små børn har det efter familiens tvangsudsendelse til Afghanistan fra Sjælsmark. Afsluttende spørgerunde.


YDERLIGERE INFO

Læs mere info om Folkebevægelsen for asylbørns fremtid og borgerforslaget på: www.asylboernsfremtid.dk/borgerforslag

For spørgsmål, kontakt venligst Tone Olaf Nielsen (Programdirektør i Trampolinhuset og forperson i Folkebevægelsen for asylbørns fremtid) på toneolafnielsen@trampolinehouse.dk eller (+45) 20 93 50 86

Earlier Event: December 10
BORGERFORSLAG