fOLKEBEVÆGELSENS ANBEFALINGER

Folkebevægelsen arbejder for: 

  • at få fastsat en tidsgrænse for, hvor længe et barn eller en ung max. kan være asylansøger indkvarteret i et asyl-, hjem- eller udrejsecenter

  • at alle børn og unge i asylsystemet får ret til at bo uden for asylcentre og adgang til kommunale daginstitutioner/folkeskoler

  • at Danmark overholder FN’s Børnekonvention i alle forhold, der gælder asylsøgende børn og unge

FN’s Børnekomité har i en nylig rapport kritiseret Danmarks behandling af asylsøgende børn og er kommet med række konkrete henstillinger til den danske stat. Generelt skal Danmark overholde Børnekonventionen i alle forhold, der gælder asylsøgende børn. Det gælder både opholdsbetingelser, anerkendelse af børns asylmotiver og deres tilknytning til Danmark efter lang tids ophold.

Der er særlig fem områder, hvor vi kan forbedre asylbørns liv i Danmark væsentligt:

 

”Jeg vil ikke være asylansøger hele livet”

130 børn har levet mellem 4–12 år i asylsystemet – nogle af dem hele deres liv. Det er en opvækst, som intet barn burde opleve. 

Derfor anbefaler vi, at sagsbehandlingstiden for børn og deres forældre forkortes, at der tages hensyn til barnets tarv i alle asylafgørelser, og at børnenes asylmotiv inddrages i asylbehandlingen. Når et barn har levet et vist antal år i asylsystemet, bør selve tilknytningen til Danmark kunne udløse en opholdstilladelse.

 

”Vi vil blive det samme sted”

Uledsagede mindreårige og børnefamilier flyttes ofte fra asylcenter til asylcenter. En asylansøger i Danmark når gennemsnitligt at bo i 6 forskellige centre i løbet af asylprocessen. Resultatet er en isoleret og utryg tilværelse, hvor barnet har svært ved at stole på folk og knytte sig til andre. 

Børn, der søger asyl, skal naturligvis have basal tryghed. Derfor anbefaler vi, at alle asylsøgende børnefamilier igen skal have ret til at bo uden for centrene og adgang til kommunale daginstitutioner og folkeskoler – og at der indtil da sættes en øvre grænse for, hvor mange centerflytninger et barn må opleve.

 

”Jeg vil have et frit børneliv”

Flere og flere børnefamilier overflyttes til hjemrejsecentret Avnstrup eller udrejsecentret Sjælsmark, hvis familien får afslag på asyl. Her henvises de til et liv under fængselslignende forhold: Familierne skal opholde sig i centrene og får ingen kontante ydelser. De må ikke selv lave mad, men spiser tre gange dagligt i centrets cafeteria. Omgivelserne er triste og nedslidte, og der er få fritidstilbud til børnene. De fleste børn kan ikke få plads i folkeskolen, men går i Røde Kors’ asylskole, som har få ressourcer og stor udskiftning. Og alle børnene lever i konstant frygt for at blive hentet af politiet om natten og tvangshjemsendt til de forhold, deres familier flygtede fra.

Der findes allerede dokumentation for, at børn bliver syge af at leve under sådanne forhold. Derfor anbefaler vi, at al udflytning af familier til hjem- og udrejsecentre stoppes.

 

"Jeg savner at have en familie”

De yngste af de uledsagede mindreårige venter i op til flere år på, at Udlændingestyrelsen vurderer dem modne nok til at gennemgå en asylsagsbehandling. Indtil 2010 fik de midlertidigt ophold hos en plejefamilie, mens de ventede, men nu får de ikke opholdstilladelse og skal bo i et børneasylcenter, mens de venter. Udlændingestyrelsen indkalder børnene én gang årligt til en samtale for at vurdere deres modenhed. Hvis deres asylsag ikke er afgjort, når de fylder 17 år, overflyttes de til et indkvarteringscenter for voksne, hvor der er færre hensyn til denne særligt sårbare målgruppe. 

Vi anbefaler, at de alleryngste uledsagede igen skal gives midlertidigt ophold og bo hos en plejefamilie, indtil deres asylsag er afgjort. Desuden anbefaler vi, at den usikre biologiske alderstest, som de ældre uledsagede gennemgår, suppleres med en børnefaglig vurdering af modenheden.

 

”Far og mor skal være her”

Selv børn, som gennem sin ene forælder har lovligt ophold i Danmark, påvirkes negativt, hvis den anden forælder ikke kan blive familiesammenført eller få asyl.

Derfor anbefaler vi, at børn skal sikres ret til at leve med begge forældre, og at dette hensyn skal veje tungt i asyl- og familiesammenføringsbeslutninger.’